SEO Konsulent hos Obsidian Digital
Du vil arbejde med forskellige aspekter af SEO med fokus på både strategiske og tekniske opgaver. Din rolle vil indebære analyse af tekniske SEO-elementer, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen. Fra starten vil en væsentlig del af dit arbejde være at rådgive kunder om SEO-best practices, skræddersy løsninger til deres specifikke behov og løbende overvåge samt rapportere på performance for at sikre succes.
]]>Du har en struktureret og analytisk tilgang til SEO og forstår, hvordan tekniske, indholdsmæssige og datadrevne indsatser spiller sammen for at skabe langsigtede resultater.
Vi forventer, at du:
- Har indgående praktisk erfaring med SEO, herunder teknisk SEO, on-page optimering, keyword research, content-strategi og performance-analyse.
- Arbejder rutineret med datadrevne indsigter via værktøjer som Google Search Console, Google Analytics, SEO-crawlers og keyword tools.
- Har en solid teknisk forståelse af crawlability, indeksering, site speed, interne links og informationsarkitektur.
- Kan identificere og prioritere SEO-tiltag baseret på forretningsmål og performance-data.
- Holder dig løbende opdateret på algoritmeændringer og best practices inden for SEO.
- Er ambitiøs, nysgerrig og motiveret for at udvikle dig yderligere som specialist eller ekspert på området.
- Er tilpasningsdygtig og klar til at påtage dig større ansvar og mere komplekse opgaver i takt med, at rollen udvikler sig.
Vi sørger for, at du har energi til arbejdsdagen med morgenmad, frokost og – hvis det skulle blive sent – aftensmad på kontoret. Derudover får du rabat på fitness, så det er nemt at holde kroppen i gang. Vi tilbyder naturligvis også sundhedsforsikring og pensionsordning, så du er godt dækket – både nu og på sigt.
Din udvikling er vigtig for os. Derfor får du rig mulighed for både faglig og personlig vækst gennem løbende sparring, kurser og ansvar fra start.
Obsidian har kontorer i Aarhus, København og Odense. Alle vores kontorer ligger centralt og tæt på gode transportmuligheder.
]]>Hvis du er nået hertil, er vi sikre på, at du er klar til at søge dit drømmejob hos os.
Vi har ikke fastlagt en specifik startdato for stillingen, da vi løbende indkalder kandidater til samtale, i takt med at vi modtager ansøgninger og finder profiler, der matcher det, vi søger.
Hvis du har spørgsmål om Obsidian eller stillingen som konsulent, er du velkommen til at kontakte Amanda S. Rasmussen på [email protected].]]>