Levendedyr planlægger til ROSE POULTRY i Vinderup, 25-37 timer
Har du et stærkt planlægningsgen, arbejder du struktureret, og trives du med at koordinere mange forskellige aktiviteter og samarbejdspartnere?
Hos ROSE POULTRY i Vinderup søger vi en levendedyr planlægger, som får en vigtig rolle i planlægningen og koordineringen af leverancer af levende dyr. Stillingen er som udgangspunkt på cirka 25 timer om ugen, men vi er også åbne for en fuldtidsansættelse, hvis den rette kandidat og opgavefordeling giver grundlag for det.
Om stillingen
Som levendedyr planlægger får du, sammen med din kollega, ansvar for at udarbejde og løbende tilpasse planer, der binder producenter, rugeri, indfangning og vores produktion sammen.
Du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde tæt med både landmænd, interne kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Rollen kræver, at du kan bevare overblikket, arbejde præcist og reagere hurtigt, når forudsætninger eller planer ændrer sig.
Du refererer til vores Agri, Director, indgår i et team med 1 erfaren kollega og har arbejdssted på vores fabrik i Vinderup.