Orkla •

Linjeleder til Easyfood

Kolding, dk, Denmark Full-time

Er du en synlig og engageret leder, der trives tæt på produktionen og motiveres af at skabe resultater gennem mennesker? Hos Easyfood i Kolding søger vi en linjeleder til vores natskifte, som kan sikre en stabil, sikker og effektiv drift samtidig med, at medarbejdere og processer udvikles.

Du får ansvaret for den daglige ledelse af dit produktionsområde og bliver en vigtig del af produktionsorganisationen. Her får du mulighed for at sætte dit præg på både resultater, samarbejde og udvikling i en virksomhed, hvor kvalitet, fødevaresikkerhed og samarbejde er afgørende for vores succes.

Du refererer til Produktionschefen.

Dine opgaver

Som linjeleder har du ansvaret for den daglige drift og for at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og produktion. Du sikrer, at mål omsættes til handling, samtidig med at du udvikler medarbejdernes kompetencer og bidrager til en kultur med fokus på ansvar, samarbejde og løbende forbedringer.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Sikre en sikker, stabil og effektiv drift i produktionsområdet
  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne gennem synlig ledelse og løbende opfølgning
  • Omsætte KPI'er og mål til konkrete aktiviteter og forbedringer
  • Drive tavlemøder, 5S og forbedringsinitiativer
  • Sikre høj kvalitet og efterlevelse af krav inden for fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og EHS
  • Styrke samarbejdet på tværs af produktionens funktioner

Arbejdstid: Du vil som udgangspunkt arbejde på 5-dages nathold fra kl. 22.00 til 05.00. På sigt kan arbejdstiden ændres til 4-dages nathold, hvor der arbejdes søndag kl. 18.00-05.30 samt mandag til onsdag kl. 21.30-05.30.

Du har erfaring med personaleledelse i en produktionsvirksomhed og trives i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og drift går hånd i hånd. Vi ser gerne, at du kommer fra fødevareindustrien og har kendskab til de krav og standarder, der præger branchen, men erfaring fra andre regulerede produktionsmiljøer kan også være relevant.

Derudover har du:

  • En teknisk, procesteknologisk eller tilsvarende relevant baggrund
  • Erfaring med at lede og udvikle medarbejdere
  • Evnen til at skabe engagement, retning og følgeskab
  • Erfaring med KPI-opfølgning og løbende forbedringer
  • Kendskab til ERP-systemer
  • Forståelse for fødevaresikkerhed, HACCP, kvalitetssystemer og EHS

Som person er du handlekraftig, struktureret og samarbejdsorienteret. Du skaber tillid gennem din ledelse, tager ansvar og trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, og hvor du skal balancere drift, mennesker og udvikling.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Rudi Steen Hansen på mobil 26 34 61 22.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Everyday life made better


Kvalitet og innovation til mennesker på farten og det professionelle køkken. Paninien, ketchuppen på burgeren, dressingen i salaten, bagværket til kaffepausen. I Orkla Danmark Food Solutions er vi agile og udvikler os trendbaseret. Vi er aktive partnere i vores kunders succes og går ud over det sædvanlige for at skabe værdi til vores kunders forretning.


Vi er kendetegnet ved vores kundeudviklende tilgang og stræber efter at levere designdrevne løsninger, værdiskabende samarbejder og bæredygtig vækst. Orkla Danmark Food Solutions er en brandparaply for vores samlede enhed af faglighed og kreativitet indenfor produkter og løsninger til det professionelle fødevaremarked.

Apply

Tailor your resume for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a resume to your profile to see it next time.

A new version of ApplyChill is available